AC/DC fik navnet fra Margaret Young, der havde set et advarselsskilt på hendes symaskine (nogle steder står det at det var tale om en støvsuger). Bandet blev dannet i slutningen af 1973 med følgende opstilling: Malcolm og Angus Young, Dave Evans som sanger, Larry Van Kriedt på bass og Colin Burgess på trommerne.
Den 15 årige Angus var netop færdig med skolen, som han hadede. Han havde startet et job som typograf (efter hans eget udsagn på et pornoblad, Ribald). Han var fra starten ikke automatisk inkluderet i bandet. Igennem hans sidste år i skolen, havde han aldrig guitaren ude af hænderne. Han ville løbe hjem og rende afsted med det samme igen, for at jamme med vennerne. Ofte uden at skifte fra sin skoleuniform; det var dette image af ham, jammene på en spade, der gjorde at Margaret foreslog han tog uniformen på på scenen. Angus var selv ved at etablere et band kaldet Tantrum, da Malcolm spurgte om han ville udfylde et hul i AC/DC, hvor keyboard ikke ville passe ind.
AC/DC 1974. Angus Young.
Kim Osborn billede: fra Noel Taylor Source: The Daily Telegraph
Dave Evans fik front positionen, mere grundet hans udseende end hans evner til at synge. Malcolm ville have glitter. Den første koncert bandet spillede under navnet AC/DC var en nytårs koncert 1973. Der findes dog ingen optegnelser over dette, men er basseret på Angus fantasifulde hukommelse. De havde her været sammen i to uger og ville bare fyrre den af. Bandets repertoire bestod af Rolling Stones, Beatles og Chuck Berry numre, måske også noget fra Free inklusiv et par gamle blues numre.
"Jeg kunne ikke kopiere et nummer ved at lytte til det" har Angus udtalt sennere. "Malcolm havde et bedre øre til at splitte og analysere et nummer, derfra kopierede jeg det fra ham ... Tror stadig det forholder sig sådan!"Til April bestod rytme sektionen af Rob Bailey på bas og Peter Clack på trommer. Bailey og Clack kom fra bandet Flake, de havde et hit med en cover version af Danko/Dylan's Wheels on Fire. Det var med denne opstilling de optog deres første single.
I juni, kom den første pressemedelse om AC/DC (Go-Set). Artiklen mente det var en fordel med bandets unge alder.
I en senere artikkel fra Go-Set kommenterede de AC/DC der blæste en koncert i gang i opera huset, hvor 10.000 var fremmødt:
"AC/DC åbnede showet og viste en styrke man godt kan satse på. De spillede en inteligent rock'n'roll med egne inteligent tilførte ideer til sikre puplikums baskere som Heartbreake Hotel, No Particular Place to Go og Shake, Rattle & Roll."Konklusionen var at de spillede og lyd godt. Deres materiale var tildels originalt.
Efterhåndet havde bandet kommet frem til det var på tide at få udskiftet Dave Evans. Hans sceneopførsel var pinlig.
"Ofte sparkede vi ham af scenen" har Angus udtalt "Malcolm og jeg ville bare jamme til nogle boogier og gamle Chuck Berry numre."Angus og Malcolm havde allerede i en periode overvejet at komme af med ham, bandet ville bedre kunne glide ned uden ham. De havde dog ikke nogen afløser, de de de havde adspurgt havde takket nej.
Da bandet skulle være opvarmning for Lou Reed i August, var de desperate efter en ny sanger. Lou Reed der på dette tidspunkt var på sit højste junkie og skiderik niveau var sikkert en perfekt blanding med AC/DC's seneste udspil, Can I Sit Next to you, Girl?
Med den sidste koncert for Lou Reed havnede de i Adelaide, AC/DC spillede her yderligere et par jobs, hvor turen gik videre til Perth for en 6 ugers sæson i byens top disco sted, Beethovens, som support til den kendte transvesit Carlotta.
Bon så bandet spille i Adelaide. Han havde nu kommet sig tilstrækkelig efter sin motorcykel ulykke til at han kunne komme rundt. Han udførte nogle sære arbejdsopgaver for Vince Lovergrove, som at male hans kontor, sætte plakkater op, køre rundt med bands og meget andet.
George havde fortalt Vince Lovergrove at de var på udkik efter en ny sanger, Vince foreslår Bon, da han gerne vil ud af Fraternity, da de er for seriøse for ham. George beder ham foreslå det til Angus og Malcolm, hvor på de mente at han var for gammel.
De arrangerede en "jam sektion" med Bon, en søndag aften, hvor de jammede sammen i tre timer. Bon undlod ikke at fortælle hvor meget bedre han var end deres nuværende sanger. Bon ramte plet, kemien mellem dem var god og han fik tilbudt jobbet med det samme. Bon udbad sig om betænkningstid mens de var i Perth.
Bon var i vildrede. Han tog ned til havnen kikkede ud over havet og tænkte det hele igennem. Irene, Fraternity, AC/DC. Den nemmeste beslutninger var at han gerne af med hans dagsjob. Som det næste ville han gerne ud af Fraternity på trods af de nære bånd og gode kammeratskab og han ville gerne ind i AC/DC. Han vidste det kunne fungere. Den svære beslutning var Irene, han havde aldrig opgivet håbet om at deres ægteskab kunne reddes, og han ville ikke svigte den mulighed. Til slut vidste han at han var nødt til det. Som Irene har udtalt:
"Jeg var parat til at slå mig ned, Bon ville stadig gerne blive berømt"Bon ville gerne gøre det der skulle gøres, man kunne ikke slæbe rundt på hjemmelig baggage. han vidste dette, fordi han havde været i det før man skulle kunne gribe chancen når den bød sig og ikke være hæmmet af kone og børn.
Efter nogle uger i Perth, meldte Dave Evans sig syg. Han drak tæt og var tit blevet afløst af mannageren for bandet. Bon blev kontaktet og han sagde han var parat. De kunne samle ham op på vej tilbage til Sidney.
Læs videre her: Part #3
Ingen kommentarer:
Send en kommentar