Neil Young er en mand der ofte tages for givet inden for rock musikken, han har jo altid været der.
Forleden faldt jeg over soundtracket til filmen Eat, Pray, Love, hvor enkelte numre fra Niel Young optrådte. Dette fik mig til at tænke på den dunkleste plade, og absolut et af de bedre come back plader gennem tiden, et album ved navn Freedom fra Niel Young. Umiddelbart vil jeg tro, at efter at have afprøvet mange forskellige veje gennem den seneste periode, hvor både ham selv og fans blev afprøvet, har Niel samlet de overskydende numre fra de mangtallige projekter og udgivet dem på denne plade.
Det er uendeligt svært, at snævre sig ind på en perle fra dette album, hvor alle numrene, af mig, betragtes som musikalske perler. Nummeret Rockin' In The Free World har altid været det nummer fokus velment var rettet på. Jeg har dog et nummer, hvor Niel Young gengiver sin poetiske indsigt i og om stofmisbrug, hvilken absolut er min favorit, No More.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar